planteholdsopgaven

Lad det spirre !!!

Jeg vil i første omgang benytte mig af bloggen til at illustrerer hvad jeg har gjort og hvordan mine projekter forløber og former sig. Derefter vil jeg sammen med mine studiegruppe-kammerater udarbejde en længere opgave omkring planternes behov, dyrkningsforhold, kredsløb, didaktiske pædagogiske overvejelser m.m.

Men hvad har jeg så gjort?

Først var jeg i Jem og Fix og købte disse frø...

(Som beskrevet nedenfor i studiegruppens fælles dokument). 

Jeg fandt disse bøger på min bogreol, så måtte også lige fået dem åbnet og læst lidt om de indkøbte frø og dyrkningsforhold m.m.

Agurken, som er min favorit - yay...

Tomaten som jeg ikke selv bryder mig specielt meget om, men som jeg syntes er facinerende produktiv fra dens korte levetid fra frø til den står med modne tomater og er 2 m. høj. 

 Der skal bruges jord ;) 

Og en "potte".

Så er jeg klar til at gå igang og følge anvisningerne bagerst på de to frøs indpakninger...

Jeg prikker huller til frøene, hhv. 0,5 cm og 1 cm dybde.

Så kan frøene komme i jorden.

Så skal frøene dækkes til og have lidt vand, men uden at man skyller frøene dybere ned i jorden..

Og til sidst et stykke folie og en sløjfe omkring, så kører det haha :)

Nu må tiden bare vise om jeg det vil lykkes for mig, Gro gro gro!!!

Planteholdsopgave

VNT

Plantehold

Friske Frugter

Emne: ”Fra have til mave”

Onsdag d. 23.04.14

Vi har vi vores studiegruppe valgt at arbejde med et plantehold. Vi har valgt et plantehold af praktiske årsager ift. boligforhold, men mest af alt pga. den synlige vækstproces børn og borgere generelt vil have ud af et planteforløb. Lige fra såning til visuelt at se det spirer, vokse og blomstre og producere noget der efterfølgende kan smages, nydes og ligeså kan sanses. Vi finder det ligeledes interessant at dyrke vores egne råvarer, følge udviklingen og hvor vi ligeledes vil befinde os ude i naturen, hvilket interesser os.

Vi har valgt at købe tomat og agurk frø, til såning. Vi har dette som fællesprojekt, hvor vi vil sammenligne og se på udviklingen af hver vores plantehold. Derudover har/vil vi hver især plante lidt forskellige grønt, frugt, urter og grøntsager.

Anders har sået i små og store potter, som på sigt skal plantes og dyrkes på friland og i drivhus:

-       Tomat (drivhus) frø (solanum lycopersicum, harzlever F1)

-       Agurk (friland) frø (cucumis sativus).

Derudover vil Anders så grøntsager som ærter, kartofler, gulerødder og squash og frugten jordbær, som vi er spændte på at følge udviklingen af.

Christina har sået sine tomater i en stor zink balje og sine agurk frø i en såkasse med plasticlåg, som efterfølgende dyrkes på terrassen.

-       Tomat (drivhus) frø (solanum lycopersicum) og tomat (friland)

-       Agurk (mini) frø (cucumis sativus, passandra F1)

Christina har derudover sået radiser, stevia plante, karse samt radiser. Christina vil de kommende dage så sommerfugletiltrækkende blomster, som vi glæder os til at følge udviklingen af.

Sanne har sået i små potter, som på sigt også skal tilplantes og dyrkes i drivhus:

-       Tomat (cherry) frø (solanum lycopersicum, supersweet 100 F1)

-       Agurk (mini) frø (cucumis sativus, passandra F1)

Sanne har derudover sået persille og sået forskellige krydderurter som timian, oregano og grøn basilikum. Sanne har i en stor plastic spand plantet et bundt purløg og persille, som dyrkes i drivhus. Derudover har Sanne sat lægge kartofler i en Potato Pot spand, som vi glæder os til at følge og til sommer smage selvdyrkede nye danske kartofler.

Processen og udviklingen vil Vi hver især dokumentere, vise og beskrive på vores blogs.

Litteratur

Ringsted, Suzanne og Jesper Froda, Plant et værksted, 2. udgave 5. oplag 2003, Hans Reitzels Forlag, København 2001.

Edlev, Lasse Thomas, Natur og miljø i pædagogisk arbejde, 2. udgave, 3. oplag 2012. Munksgaard, København 2008.

Udarbejdet af: Friske Frugter – Anders, Christina og Sanne.

Forslag

Jeg har endnu ike nået at lave yderligere aktiviteter på min biotop, men jeg har gjort mig nogle overvejelser over hvad man kunne lave ud over de uddybede aktiviteter nedenfor.

Forslag til kommende aktiviteter:

1. Naturfænomener - Kendskab til dyr.
Man lærer naturen at kende med alle sanser og oplever den som kilde til leg og udforskning ved at være i naturen. En måde at udvikle respekt og forståelse for naturen kan være at tilegne sig erfaringer med dyr og planter, luft og vand. En måde at iværksætte en æstetisk oplevelse for børn kunne være at udforske regnomenes udseende, livsforhold og levevilkår.
Set bort fra insekterne er regnorme nogle af de vigtigste dyr i verden. De graver sig igennem jorden og blander den, så planterne kan vokse. Regnorme ser bløde og blævrende ud, men de er formidable til at trænge igennem jorden. 

Regnorme sluger jorden, og fordøjer de dyre og planterester, den indeholder. Resten af jorden går lige igennem dem og efterlades som afføring/fæces på jordoverfladen. Det ligner tandpasta der trykket ud af tuben. Hvis vi kan finde disse ormeklatter er det tegn på at der er regnorm i området, (Jannis blog).

Jeg tænker derfor at man kunne lave et ormebo, der får børnene til at kunne se ormene trænge igennem jordlagende der samtidig skaber et mønster eftersom jordlagende blandes. 

2. Skoven omkring min biotop er som skabt til at lave huler, så det kunne man selvfølgelig også give sig i kast med. Lade fantasien få frit løb, lave to lejre, finde pinde og bruge dem som svær m.m.

3. På biotopen er der også nogle stejle skrænter, så det kunne også være en mulig aktivitet - klatring. For nogle børn kunne det være en stor overvindelse at give sig i kast med, men med tillid og samarbejde kunne det også give barnet en succes oplevelse, en sejr og øget selvværd og tro på sig selv. 

Flere aktiviteter kunne tilføjes så kom gerne med flere forslag :)

Bogstavs-aktivitet

Da jeg arbejdede i børnehaven havde jeg meget svært ved at lave stillesiddende aktiviteter og læringsprocesser indendørs. Jeg var så heldig at min kollega havde det på samme måde, så vi elskede at være udendørs, lave skoleforberedende arbejde udendørs på anderledes og kreativ vis. Vi gik i skoven, på ture ned i byen, ture til stranden osv.
Det var på sådanne turer at vi stoppede op ved skilte undervejs og gennemgik bogstaverne. Hvad er det for et bogstav? Hvad er lyden for bogstavet? Kan i nævne en ting der starter med dette bogstav osv.

Det var også på en tur ud til Kongehøjen i sin tid (Som nu også er min udvalgte biotop), at jeg fik ideen til nedenstående aktivitet.

Aktiviteten forløber således:

Pædagogen finder tre eller flere ting der er fundet i et ønsket og afgrænset område

Jeg her i dette eksempel valgt en sten, en blomst og en gren.

Børnene får nu at vide at de alle skal løbe ud i det afgrænsede område og finde en lignende ting.

Først en sten...

Så en blomst...

Og til sidst en gren...

Tre på stribe...

Når alle børn har fundet en sten, så snakker vi om hvad det er (en sten), hvad starter sten med for et bogstav? Hvordan staver man til sten? osv. 

Jeg har på billedet skrevet ordet med små bogstaver. Man kunne også vælge at skrive det med store bogstaver eller lade børnene skrive det selv. 

Samme fremgangsmåde med hhv. blomst og gren. 

Børnene tog godt imod aktiviteten, eftersom der også gik lidt konkurrence i den. Hvem fandt først den givne genstand og kom tilbage med den og lå den i cirklen.  

Regnorme-aktivitet

- Hvilke blade vil regnormen mon helst spise?

Jeg har været en tur ude på min biotop for at grave lidt i jorden og fandt en masse regnorme, som netop nu er meget livlige og trives i den fugtige jord. 

Jeg blev inspireret af Mariannes blog om orme og deres kræsne vaner. 

Derfor har jeg brugt ideen selv og lavet mig et ormebo. Jeg havde svært ved at finde orme i jorden inde i skoven, men da jeg bevægede mig lidt længere ud på engen og gravede i jorden, så fandt jeg dem straks. Der var masser af orme. Jeg valgte derfor planter, blade og andet godt fra området over jorden. 

Jeg har gjort følgende:

1. Lav en bakke

 Jeg borede huler i kassens sider, så der kunne komme ilt ind.

Jeg skar også en gennemsigtig plade ud til låget på kassen.

Så er jeg klar til at tage i skoven :) 

2. Fyld en bakke med jord

3. Find regnorme og læg dem ovenpå jorden

En lille en...

En stor en...

(Alt tæller :)... )

4. Læg de blade, du vil undersøge om regnormen spiser ovenpå hvert rum

Friske bøgeblade, gl. nedfaldne bøgeblade, græs og .....

5. Opdel bakken i flere rum ved hjælp af snore

Der kom også lige lidt æbler ned i det sidste felt.

6. Stil bakken mørk og kølig - vand evt. en smule undervejs

Med låg på + en papkasse lidt senere.

Hvad mon der sker i løbet af 2 - 3 uger??

Jeg vil i den kommende tid observerer hvad der måtte ske med ormeboet. Hvad spiser ormene først? Spiser de overhovedet noget eller går projektet i vasken?

Jeg tror på det - jaaa.. :)

Strandtur

(Gamle billeder - Nyt indlæg)

Strandtur:

For første gang i år var solen for alvor begyndt at skinne og man kunne opholde sig udendørs mere end kun et par minutter ad gangen.

Så vi fik lyst til at tage en gåtur ned til stranden, hvor vi blandt andet stødte på et par svaner.

Vandet var så klart og solens stråler reflekterede både fra vandet men også fra svanernes fine hvide fjer - det var næsten svært at kigge på dem samtidig med at man skulle holde øjnene åbne 

- No shit Sherlock.. ;)

Også lige en lille video ;)

De kom mega tæt på - Jeg tror de var sultne. Jeg snakkede med en dame (Vinterbader), der fortalte, at de også havde tre unger et sted. 

Her var også et par ænder, men de smuttede hurtigt igen da svanerne kom for tæt på - hej hej :)

Vi fandt også en masse fine sten.

Man kunne evt. godt samle en masse affald som vandet har skyllet med op, sten, tang og andet godt og så lade det tørre, for efterfølgende at lave familiebilleder eller andre kreative billeder eller skulpturer med materialerne. 

Det blev det dog ikke til, men måske en anden god gang. Jeg har dog tidligere prøvet projektet af med en gruppe børn fra den børnehave hvor jeg har arbejdet. De gik op i det med liv og sjæl og kunne godt lide den veksling mellem den praktiske del, hvor de er på tur ude at finde deres egne materialer og så den mere stillesiddende del af projektet, hvor de skal være kreative og ende ud med et æstetisk produkt. Kun fantasien sætter grænser....

Fugle

På mine mange turer ud for at besøge min biotop, har jeg flere gange oplevet at der har været enormt mange fugle.

Jeg gik derfor et smut forbi en info-stand i udkanten af skoven, hvor miljøministeriet har udgivet en brochurer om skovene omkring Aabenraa.

Her er hvad der stod om dyr og fugle:

Aabenraa skovene huser et stort og varieret dyre- og fugleliv med ca. 80 forskellige fuglearter, bl.a. flere rugende rovfugle. Ravnen er en af skovens mest karakteristiske fugle.

Og det er netop denne jeg har lagt mærke til. De samledes i kæmpe kolonier og sidste aften oplevede jeg det igen. Først var himlen rød, men pludselig også helt plettet.

Her sidder Ravnene pænt i træerne...

Pludselig lættede de allesammen 

(Undskyld den knap så gode kvalitet - måtte skynde mig haha :) )...

Ravn (Corvus corax)

Beskrivelse

Ravnen er Danmarks største kragefugl, på størrelse med musvågen. Den kan forveksles med de andre sorte kragefugle, men kendes på sin størrelse, det meget kraftige næb og den kileformede hale. Stemmen er karakteristisk, et meget dybt, groft og vidtlydende rårk. Ravnen spiller en central rolle i den nordiske mytologi som Odins to spejdere Hugin og Munin. Før Dannebrog udgjordes danernes fane af Ravnebanneret, der viser en ravn på en rød baggrund.

Levested:
Ravnen yngler i det meste af Europa, bortset fra dele af Vest- og Mellemeuropa. Herfra strækker udbredelsen sig østover gennem Asien til Stillehavet. I Afrika findes ravnen kun i de nordligste dele. Herudover findes den på Grønland samt i store dele af Nordamerika. I Danmark er arten mest talrig i det sydlige og østlige Jylland og på Fyn, men den har spredt sig over det meste af landet.

Ændringer i yngleudbredelsen opgjort ud fra DOFs landsdækkende kortlægninger i 1971-74 og 1993-96.

Ravnens valg af ynglested er meget alsidigt. I Danmark yngler den mest i gamle løvtræer, undtagelsesvis i nåletræer. Den store rede placeres i en grenkløft højt i træernes kroner. Ravneparret holder sammen flere år i træk, hvor de bygger flere reder inden for territoriet, og parret veksler mellem disse fra år til år. Æglægning foregår i marts-april, og det er hunnen, der alene udruger ungerne. De gamle ravne er udprægede standfugle, der forbliver i territoriet året rundt, mens ungfuglene kan strejfe noget omkring. Ravnene overnatter, som vore øvrige kragefugle, kollektivt på udvalgte overnatningspladser.

Føde:
Ravnen er nærmest altædende, men den foretrækker dyrisk føde. Den ernærer sig primært af ådsler, syge eller svækkede dyr og fugle samt æg og unger. Tager desuden mange forskellige hvirvelløse dyr og også affald, f.eks. fra lossepladser. Planteføde indtages i mindre omfang. Ravnen søger hovedsagelig føde i det åbne land.

Dansk Ornitologisk Forening