Fugle

På mine mange turer ud for at besøge min biotop, har jeg flere gange oplevet at der har været enormt mange fugle.

Jeg gik derfor et smut forbi en info-stand i udkanten af skoven, hvor miljøministeriet har udgivet en brochurer om skovene omkring Aabenraa.

Her er hvad der stod om dyr og fugle:

Aabenraa skovene huser et stort og varieret dyre- og fugleliv med ca. 80 forskellige fuglearter, bl.a. flere rugende rovfugle. Ravnen er en af skovens mest karakteristiske fugle.

Og det er netop denne jeg har lagt mærke til. De samledes i kæmpe kolonier og sidste aften oplevede jeg det igen. Først var himlen rød, men pludselig også helt plettet.

Her sidder Ravnene pænt i træerne...

Pludselig lættede de allesammen 

(Undskyld den knap så gode kvalitet - måtte skynde mig haha :) )...

Ravn (Corvus corax)

Beskrivelse

Ravnen er Danmarks største kragefugl, på størrelse med musvågen. Den kan forveksles med de andre sorte kragefugle, men kendes på sin størrelse, det meget kraftige næb og den kileformede hale. Stemmen er karakteristisk, et meget dybt, groft og vidtlydende rårk. Ravnen spiller en central rolle i den nordiske mytologi som Odins to spejdere Hugin og Munin. Før Dannebrog udgjordes danernes fane af Ravnebanneret, der viser en ravn på en rød baggrund.

Levested:
Ravnen yngler i det meste af Europa, bortset fra dele af Vest- og Mellemeuropa. Herfra strækker udbredelsen sig østover gennem Asien til Stillehavet. I Afrika findes ravnen kun i de nordligste dele. Herudover findes den på Grønland samt i store dele af Nordamerika. I Danmark er arten mest talrig i det sydlige og østlige Jylland og på Fyn, men den har spredt sig over det meste af landet.

Ændringer i yngleudbredelsen opgjort ud fra DOFs landsdækkende kortlægninger i 1971-74 og 1993-96.

Ravnens valg af ynglested er meget alsidigt. I Danmark yngler den mest i gamle løvtræer, undtagelsesvis i nåletræer. Den store rede placeres i en grenkløft højt i træernes kroner. Ravneparret holder sammen flere år i træk, hvor de bygger flere reder inden for territoriet, og parret veksler mellem disse fra år til år. Æglægning foregår i marts-april, og det er hunnen, der alene udruger ungerne. De gamle ravne er udprægede standfugle, der forbliver i territoriet året rundt, mens ungfuglene kan strejfe noget omkring. Ravnene overnatter, som vore øvrige kragefugle, kollektivt på udvalgte overnatningspladser.

Føde:
Ravnen er nærmest altædende, men den foretrækker dyrisk føde. Den ernærer sig primært af ådsler, syge eller svækkede dyr og fugle samt æg og unger. Tager desuden mange forskellige hvirvelløse dyr og også affald, f.eks. fra lossepladser. Planteføde indtages i mindre omfang. Ravnen søger hovedsagelig føde i det åbne land.

Dansk Ornitologisk Forening

Skovsvin!!!

Ja så fandt jeg da også lige en Jolly ;)

Fy fy fy!!!

Luuuuuuuft:

Endelig kigger solen frem og det er til at holde ud at være udenfor i længere tid ad gangen. Derfor måtte jeg hellere komme en tur ud til min Biotop og se hvad der rørte sig. 

"Det var en KONGE tur" ;)

Ingen farver 

=

På jagt efter farver haha :) 

Grøn mosbefængt træstub...

Der var ikke meget at komme efter - kun brune blade og grøn mos...

Der var gang i vandløbet = skum på vandet...

Jeg lagde mærke til at vandstanden i vandløbet var væsentligt højere end tidligere set og at der lå store mængder skum på vandet i mindre bevægelige lommer. 

Hvis vandet skummer, kan det være et tegn på at vandløbet er forurenet med sæbemidler eller gylle. Men en helt naturlig forklaring, kunne også være at store mængder døde alger, skovens nedbrydelige efterladenskaber, er under opløsning. Det er algernes proteiner der frigøres til vandet og som kan "piskes til skum". 

Svampe-jagt

Efterår = Svampejagt

Svampe tilhører deres eget rige - de er nemlig ikke planter. Svampene starter som en spirende spore, som danner en grenet svampetråd - en hyfe - som efterhånden danner et helt netværk - et mycelium. Dette mycelium får næring ved at frigive fordøjelsesenzymer til omgivelserne og optage de frigivne næringsstoffer gennem overfladen. På den måde nedbrydes både blade og træstammer i skovbunden.

Svampenes vigtigste roller er dels at nedbryde døde planter

                                          dels at fungere som udvidet rodnet for planterne.

Svampene er naturens skraldemænd. Om efteråret når naturen er fuld af døde planterester (blade, træstammer osv.), så dukker svampene op og begynder at opløse alle disse planterester. Svampene sender deres hyfer ind imellem de døde celler og udskiller enzymer. Enzymerne opløser plantevævet, og svampene optager de næringsstoffer de skal bruge. Næringsstoffer, der bliver til overs efterlades til andre svampe, insekter og bakterier, der fortsætter nedbrydningen. Når foråret kommer, er det meste af plantematerialet opløst og parat til at blive genanvendt som gødning ved sommerens plantevækst.

Havde vi ikke svampene, ville naturen hurtigt blive dækket af et tykt lag uopløste planterester, og planterne ville ikke have gødning nok til at vokse.

Mange svampe lever i symbiose med planter – de danner svamperod (eller mykorrhiza). Ved svamperod vokser svampemycelierne sammen med planternes rødder. Da mycelierne strækker sig langt ud i jorden får planterne på denne måde er kæmpestort rodnet. Svampene hjælper herved planterne med at optage næringsstoffer og vand. Som betaling må planten aflevere omkring 20 % af de sukkerstoffer den danner til svampen.
Omkring 80 % af alle danske planter danner svamperod. De fleste af disse er helt afhængige af denne symbiose med svampe – fjerner man svampe-partneren kan planten ikke trives.

Igår var jeg som sagt ude at besøge min biotop. Jeg kunne ikke lade være med at blive lidt bidt af at gå rundt og finde svampe og andre sjove ting i skovbunden. Der var godt gang i den derude for engangskyld haha ;) 

Solens stråler kom enkelte steder fint igennem trætoppene. Hvis ikke der havde ligget visne blade på jorden, så kunne man godt have troet at det havde været et forårsbillede ikk?? Farverne osv...

På billedet ses følgene småsvampe:

Violet Ametysthat (Laccaria amethystica) er en almindelig svamp i bøgeskoven. Ametysthatten har lilla, brede og fjerne lameller, men varierer ellers meget i form og farve. Hatoverfladen kan godt være næsten hvid.

Rød Amatysthat (Laccaria laccata) er også meget almindelig og kan variere overordentligt meget i udseende

Her er der et dyr der har været sulten og taget en bid af svampen...

På billedet ses følgende svamp(e):

Foranderlig Skælhat (Pholiota mutabilis) er en fin spisesvamp, som ofte kan findes i store mængder på stubbe. Den har ring og skæl på stokken under ringen.
Denne svamp er hygrofan, hvilket betyder at den skifter farve efter luftfugtigheden. Den er mørkere i fugtigt vejr = en smule fugtigt...

Efteråret er påbegyndt - fine farver...

Frø!!!

Skovsnegel...

Jeg vil bestemme svampenes art på et senere tidspunkt - under udarbejdelse :)  

Blyant - streg streg

Puhaa denne opgave syntes jeg er den mest uoverskuelige haha ;) Er ikke nogen kunstner eller super god tegner, så har "snydt" lidt og brugt figurende fra min billedfortælling som inspiration.

Min inspiration....

Streg tegning - så er jeg igang...

Lækkert vejr = kolonihave hygge = Tegne med blyanter...

Process...

Slut prut finale, sådan blev det færdige resultat...

:)

Klip og klister

Collage - hygge hygge hygge :)

så er vi i gang med at finde ting og sager i bladene. Jeg fik børnene på mit arbejde til at give et nap med og de syntes alle det var en hyggelig og sjov aktivitet. Selv drengene kom frivilligt hen og klippede "Drenge" ting ud af bladene. 

Temaet: "mit billede".

Gennem arbejdet med "mit billede", vil jeg gerne styrke barnet i dets personlige og sproglige udvikling. Dette gøres ved at barnet fortæller hvad han/hun godt kan lide af mad, tøj, farver og hvilke interesser de har. Dette i form af fælles opmærksomhed og fordybelse igennem samtale/interview.

Billedet afspejler til slut "Hvem barnet er". 

Børnene er dybt koncentrerede.

Process...

Det færdige resultat.. ;)

Forårstegn

På Tur:

Jeg var ude ved min biotop for at lede efter forårstegn og nu er det virkelig ved at være sat gang i foråret, for det vrimlede med anemoner, vorterod og hasselbuskene havde også fået lange rakler. 

Anemoner - Så er det forår :)

Hvid anemone findes i skovbunden inden træerne får blade og blomstre i april - maj. Anemonen er giftig. Den indeholder giftstoffet anemol, hvad der dog ikke skræmmer rådyrene, der ivrigt gnasker løs af den blomstrende skovbund.

Vorterod er en af de tidligste forårsplanter og er opkaldt efter rodens udseende. Det er en flerårig plante med 10-25 cm lange stængler og hjerteformede blade. Blomsterne har skinnende blanke og gule kronblade. Den kaldes tit for "smørblomst". Vorterod er i familie med anemonen, da begge hører til ranunkel-familien. 

Hasselbuskens blomster er ligeledes en af de første forårstegn. Hasselbuskens han- og hun-blomster sidder på samme træ. Han-blomsterne hænger i 3 – 6 centimeter lange rakler. De er fuld af små støvdragere, der drysser gult støv når de blomstrer. Støvet bæres af vinden til hun-blomster på andre træer. Tit vil der, lige over han-raklerne, sidde nogle småbitte røde hun-blomster. De røde duske er støvfang – altså den del af hun-blomsten, som skal fange støvet fra han-blomsterne, så der til efteråret kan høstes nødder. For at en busk ikke skal bestøve sig selv, blomstrer dens han- og hun-blomster ikke på samme tid - smart!

fuglekvidder - hyggeligt...

Denne lille fætter har jeg lige set idag :) 

Nu mangler vi vidst snart kun lidt flere varmegrader - please!