Værksted, Natur og Teknik: Svampe-jagt

Efterår = Svampejagt

Svampe tilhører deres eget rige - de er nemlig ikke planter. Svampene starter som en spirende spore, som danner en grenet svampetråd - en hyfe - som efterhånden danner et helt netværk - et mycelium. Dette mycelium får næring ved at frigive fordøjelsesenzymer til omgivelserne og optage de frigivne næringsstoffer gennem overfladen. På den måde nedbrydes både blade og træstammer i skovbunden.

Svampenes vigtigste roller er dels at nedbryde døde planter

dels at fungere som udvidet rodnet for planterne.

Svampene er naturens skraldemænd. Om efteråret når naturen er fuld af døde planterester (blade, træstammer osv.), så dukker svampene op og begynder at opløse alle disse planterester. Svampene sender deres hyfer ind imellem de døde celler og udskiller enzymer. Enzymerne opløser plantevævet, og svampene optager de næringsstoffer de skal bruge. Næringsstoffer, der bliver til overs efterlades til andre svampe, insekter og bakterier, der fortsætter nedbrydningen. Når foråret kommer, er det meste af plantematerialet opløst og parat til at blive genanvendt som gødning ved sommerens plantevækst.

Havde vi ikke svampene, ville naturen hurtigt blive dækket af et tykt lag uopløste planterester, og planterne ville ikke have gødning nok til at vokse.

Mange svampe lever i symbiose med planter – de danner svamperod (eller mykorrhiza). Ved svamperod vokser svampemycelierne sammen med planternes rødder. Da mycelierne strækker sig langt ud i jorden får planterne på denne måde er kæmpestort rodnet. Svampene hjælper herved planterne med at optage næringsstoffer og vand. Som betaling må planten aflevere omkring 20 % af de sukkerstoffer den danner til svampen.
Omkring 80 % af alle danske planter danner svamperod. De fleste af disse er helt afhængige af denne symbiose med svampe – fjerner man svampe-partneren kan planten ikke trives.

Igår var jeg som sagt ude at besøge min biotop. Jeg kunne ikke lade være med at blive lidt bidt af at gå rundt og finde svampe og andre sjove ting i skovbunden. Der var godt gang i den derude for engangskyld haha ;)

Solens stråler kom enkelte steder fint igennem trætoppene. Hvis ikke der havde ligget visne blade på jorden, så kunne man godt have troet at det havde været et forårsbillede ikk?? Farverne osv...

På billedet ses følgene småsvampe:

Violet Ametysthat (Laccaria amethystica) er en almindelig svamp i bøgeskoven. Ametysthatten har lilla, brede og fjerne lameller, men varierer ellers meget i form og farve. Hatoverfladen kan godt være næsten hvid.

Rød Amatysthat (Laccaria laccata) er også meget almindelig og kan variere overordentligt meget i udseende

Her er der et dyr der har været sulten og taget en bid af svampen...

På billedet ses følgende svamp(e):

Foranderlig Skælhat (Pholiota mutabilis) er en fin spisesvamp, som ofte kan findes i store mængder på stubbe. Den har ring og skæl på stokken under ringen. Denne svamp er hygrofan, hvilket betyder at den skifter farve efter luftfugtigheden. Den er mørkere i fugtigt vejr = en smule fugtigt...