Årstider - Med efteråret kommer også Halloween og det lod jeg mig inspirere af til dette projekt. Målgruppen som projektet er tiltænkt, er voksne mennesker med Autisme.
Halloween:
hallowe'en, det skotske ord for allehelgensaften, fejres aftenerne før allehelgensdag (d. 1/11) og allesjælesdag (d. 2/11 eller d. 3/11, hvis d. 2/11 er en søndag) i Storbritannien og USA med kulørte lamper, lys på gravene, udhulede græskar, udklædning (mumming), fyrværkeri og practical jokes. Amerikanske børn går rundt fra hus til hus og "truer" med "trick or treat"-vers, der svarer til den danske fastelavnsvises "Hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade!".
Fra slutningen af 1990'erne har den amerikanske tradition med udklædning, udhulede græskar og børnenes gang fra hus til hus vundet stadig større udbredelse i Danmark stærkt ansporet af spillefilm, fjernsynsmediet, forretningslivet samt halloween i Tivoli i København, hvor der holder åbent uden for sæsonen.
Forberedelse:
Der er nogle forbehold jeg blev nød til at tage. Jeg måtte forberede mig selv, have tingene klar, skabe et roligt arbejdsmiljø, lave social stories, boardmakers og tegne streger på græskarene.
Udførelsen:
Først skar vi med en kniv efter de streger som jeg havde tegnet. Derefter sorterede vi kernerne fra græskarkødet og til sidst udhulede vi græskaret med en ske.
Og så måtte mig og min kollega lige tage os af ansigtet...
Det færdige resultat....
Evaluering:
Jeg var vildt imponeret over hvor gode de var til at skære og indgå i processen. Der var to der gerne ville hjælpe fysisk til i processen, mens der var en der bare gerne ville sidde og kigge på og få en oplevelse ud af de indtryk det gav, det sociale samvær m.m. Og det var jo heller ikke værst at der var noget godt til ganen bagefter.
Da der var vagtskifte og aftenvagterne kom, var manden i den blå bluse så stolt. Han rejste sig, smilte stort og beordrede mine kollegaer ud på tarressen for at se hvad han havde lavet i formiddags. Han var så stolt og kiggede på min ene kollega, som om han ventede på hendes anerkendelse og ros. Det var et stort øjeblik og rigtig dejligt at se. Jeg må have ramt plet med udfordringsniveau og interesse, ihvertfald for hans vedkommende.
Jeg var vildt imponeret over hvor gode de var til at skære og indgå i processen. Der var to der gerne ville hjælpe fysisk til i processen, mens der var en der bare gerne ville sidde og kigge på og få en oplevelse ud af de indtryk det gav, det sociale samvær m.m. Og det var jo heller ikke værst at der var noget godt til ganen bagefter.
Da der var vagtskifte og aftenvagterne kom, var manden i den blå bluse så stolt. Han rejste sig, smilte stort og beordrede mine kollegaer ud på tarressen for at se hvad han havde lavet i formiddags. Han var så stolt og kiggede på min ene kollega, som om han ventede på hendes anerkendelse og ros. Det var et stort øjeblik og rigtig dejligt at se. Jeg må have ramt plet med udfordringsniveau og interesse, ihvertfald for hans vedkommende.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar