tirsdag den 1. oktober 2013

Svampe-jagt


Efterår = Svampejagt


Svampe tilhører deres eget rige - de er nemlig ikke planter. Svampene starter som en spirende spore, som danner en grenet svampetråd - en hyfe - som efterhånden danner et helt netværk - et mycelium. Dette mycelium får næring ved at frigive fordøjelsesenzymer til omgivelserne og optage de frigivne næringsstoffer gennem overfladen. På den måde nedbrydes både blade og træstammer i skovbunden.

Svampenes vigtigste roller er dels at nedbryde døde planter
                                          dels at fungere som udvidet rodnet for planterne.

Svampene er naturens skraldemænd. Om efteråret når naturen er fuld af døde planterester (blade, træstammer osv.), så dukker svampene op og begynder at opløse alle disse planterester. Svampene sender deres hyfer ind imellem de døde celler og udskiller enzymer. Enzymerne opløser plantevævet, og svampene optager de næringsstoffer de skal bruge. Næringsstoffer, der bliver til overs efterlades til andre svampe, insekter og bakterier, der fortsætter nedbrydningen. Når foråret kommer, er det meste af plantematerialet opløst og parat til at blive genanvendt som gødning ved sommerens plantevækst.

Havde vi ikke svampene, ville naturen hurtigt blive dækket af et tykt lag uopløste planterester, og planterne ville ikke have gødning nok til at vokse.

Mange svampe lever i symbiose med planter – de danner svamperod (eller mykorrhiza). Ved svamperod vokser svampemycelierne sammen med planternes rødder. Da mycelierne strækker sig langt ud i jorden får planterne på denne måde er kæmpestort rodnet. Svampene hjælper herved planterne med at optage næringsstoffer og vand. Som betaling må planten aflevere omkring 20 % af de sukkerstoffer den danner til svampen.
Omkring 80 % af alle danske planter danner svamperod. De fleste af disse er helt afhængige af denne 
symbiose med svampe – fjerner man svampe-partneren kan planten ikke trives.

Igår var jeg som sagt ude at besøge min biotop. Jeg kunne ikke lade være med at blive lidt bidt af at gå rundt og finde svampe og andre sjove ting i skovbunden. Der var godt gang i den derude for engangskyld haha ;) 

Solens stråler kom enkelte steder fint igennem trætoppene. Hvis ikke der havde ligget visne blade på jorden, så kunne man godt have troet at det havde været et forårsbillede ikk?? Farverne osv...

På billedet ses følgene småsvampe:

Violet Ametysthat (Laccaria amethystica) er en almindelig svamp i bøgeskoven. Ametysthatten har lilla, brede og fjerne lameller, men varierer ellers meget i form og farve. Hatoverfladen kan godt være næsten hvid.
Rød Amatysthat (Laccaria laccata) er også meget almindelig og kan variere overordentligt meget i udseende

Her er der et dyr der har været sulten og taget en bid af svampen...





På billedet ses følgende svamp(e):

Foranderlig Skælhat (Pholiota mutabilis) er en fin spisesvamp, som ofte kan findes i store mængder på stubbe. Den har ring og skæl på stokken under ringen.
Denne svamp er hygrofan, hvilket betyder at den skifter farve efter luftfugtigheden. Den er mørkere i fugtigt vejr = en smule fugtigt...









Efteråret er påbegyndt - fine farver...


Frø!!!


Skovsnegel...


Jeg vil bestemme svampenes art på et senere tidspunkt - under udarbejdelse :)  

torsdag den 2. maj 2013

Blyant - streg streg


Puhaa denne opgave syntes jeg er den mest uoverskuelige haha ;) Er ikke nogen kunstner eller super god tegner, så har "snydt" lidt og brugt figurende fra min billedfortælling som inspiration.



Min inspiration....


Streg tegning - så er jeg igang...


Lækkert vejr = kolonihave hygge = Tegne med blyanter...


Process...


Slut prut finale, sådan blev det færdige resultat...

:)

Klip og klister

Collage - hygge hygge hygge :)

så er vi i gang med at finde ting og sager i bladene. Jeg fik børnene på mit arbejde til at give et nap med og de syntes alle det var en hyggelig og sjov aktivitet. Selv drengene kom frivilligt hen og klippede "Drenge" ting ud af bladene. 

Temaet: "mit billede".

Gennem arbejdet med "mit billede", vil jeg gerne styrke barnet i dets personlige og sproglige udvikling. Dette gøres ved at barnet fortæller hvad han/hun godt kan lide af mad, tøj, farver og hvilke interesser de har. Dette i form af fælles opmærksomhed og fordybelse igennem samtale/interview.
Billedet afspejler til slut "Hvem barnet er". 


Børnene er dybt koncentrerede.


Process...


Det færdige resultat.. ;)



søndag den 28. april 2013

Forårstegn

På Tur:

Jeg var ude ved min biotop for at lede efter forårstegn og nu er det virkelig ved at være sat gang i foråret, for det vrimlede med anemoner, vorterod og hasselbuskene havde også fået lange rakler. 


Anemoner - Så er det forår :)
Hvid anemone findes i skovbunden inden træerne får blade og blomstre i april - maj. Anemonen er giftig. Den indeholder giftstoffet anemol, hvad der dog ikke skræmmer rådyrene, der ivrigt gnasker løs af den blomstrende skovbund.

Vorterod er en af de tidligste forårsplanter og er opkaldt efter rodens udseende. Det er en flerårig plante med 10-25 cm lange stængler og hjerteformede blade. Blomsterne har skinnende blanke og gule kronblade. Den kaldes tit for "smørblomst". Vorterod er i familie med anemonen, da begge hører til ranunkel-familien. 


Hasselbuskens blomster er ligeledes en af de første forårstegn. Hasselbuskens han- og hun-blomster sidder på samme træ. Han-blomsterne hænger i 3 – 6 centimeter lange rakler. De er fuld af små støvdragere, der drysser gult støv når de blomstrer. Støvet bæres af vinden til hun-blomster på andre træer. Tit vil der, lige over han-raklerne, sidde nogle småbitte røde hun-blomster. De røde duske er støvfang – altså den del af hun-blomsten, som skal fange støvet fra han-blomsterne, så der til efteråret kan høstes nødder. For at en busk ikke skal bestøve sig selv, blomstrer dens han- og hun-blomster ikke på samme tid - smart!




fuglekvidder - hyggeligt...


Denne lille fætter har jeg lige set idag :) 
Nu mangler vi vidst snart kun lidt flere varmegrader - please! 


Tur i skoven!

Mountainbike-rute:

Onsdag d. 24.04.13, var jeg med en gruppe børn i skoven. Solen skinnede og vi trængte alle til at komme ud og udforske naturen. Vi fandt en, for os, ny mountainbike rute som vi prøvede at følge og her er nogle billeder af hvad vi fandt på vores vej. 




Bro lavet af kløvede træstubbe...


Så blev stien smal...


Vi fandt spor fra rådyr der havde gravet i jorden...


Flere spor...


Jeg vred lige træet en gang... 
Ej, men på denne del af ruten var næsten alle træer snoede. Vi døbte den derfor - rundtosse skoven!


Dette dyr måtte af en eller anden grund lade livet... 

Denne del af ruten døbte vi for skelletskoven...

Syntes det var så eventyr-agtigt at gå forbi dette lille vandløb...
Gæt hvad denne del af ruten blev døbt???


"Trylle-skoven"



Fra ide til virkelighed!

Billedfortælling:

Min billedfortælling har været færdig i et stykke tid, men billederne har ligget godt gemt på min tlf og har ikke lige fået dem lagt op, men nu skal det så være haha ;)


Billedfortællingens process fra ide til virkelighed....


Rækkefølgen bliver lagt frem...


Så er det bare at få billederne limmet i bogen...


Det færdige resultat må i se på seminardagene i maj :) 


torsdag den 4. april 2013

Dyr


Dyr på biotoppen

Det har været koldt i lang tid og jeg har haft svært ved at finde dyr i jorden, men har fundet et fodspor og et par dyr. Jeg vil derfor fortsætte min eftersøgning når vejret arter sig lidt bedre.

I første omgang:


Dansk navn: Rådyr





Latinsk navn: Capreolus capreolus 
Klasse: Pattedyr
Orden: Hovdyr
Familie: Hjorte

Beskrivelse: Rådyr kendes især på deres størrelse. Skulderhøjden bliver sjældent over 75 cm. Om sommeren er rådyrene rødbrune, hannen dog lidt mørkere end hunnen. Rådyrlammet har lyse pletter på siden og på ryggen.

Rådyrene i skoven lever især af urter, bog og agern, som de finder i skovbunden samt af knopper og bark fra træer. I det åbne land lever rådyrene ofte af markafgrøder.

Dansk navn: Egern

Det er ikke til at se det, men et sted oppe i toppen der sprang der et egern rundt. På billedet sidder den på grenen øverst til venstre haha ;) 

Latinsk navn: Sciurus vulgaris 
Klasse: Pattedyr
Orden: Gnavere
Familie: Egern 
Beskrivelse: Egernet er et meget almindeligt dyr i Danmark. Egern er tilpasset livet i træer, hvor de også bygger deres reder. De lever især, hvor der er mange kogler eller nødder, bog og agern.
Egernet er let at kende på sin store, buskede hale og de lange hårtotter på de strittende ører. Hårtotten på ørerne vokser ud i løbet af efteråret og fældes først næste sommer. De fleste egern er røde, men der findes også brune eller næsten sorte egern. Alle egern er hvide på bugen.
Egern lever især af frø fra grankogler samt nødder og frugter som bog og agern. Men de kan også spise insekter, fugleæg, svampe og blomster.

Dansk Navn: Muldvarp


Latinsk navn: Talpa europaea 
Klasse: Pattedyr
Orden: Insektædere 
Familie: Muldvarpe
Beskrivelse: Selv om man sjældent ser en muldvarp på joroverfladen, så viser dens muldvarpeskud tydeligt, hvor den lever. Muldvarpeskuddene opstår, når muldvarpen graver gange under jordoverfladen og skal af med den overskydende jord.
Muldvarpen kendes hurtigt på de korte men brede og skovlformede ben, den lange, runde krop samt den meget spidse snude. Muldvarpens øjne og ører er helt skjulte.
Muldvarpen spiser først og fremmest regnorme, men føden består også af insekter, snegle og andre smådyr. Muldvarpen samler ofte forråd af regnorme i sine gange. Den bider det forreste led af regnormne, så kan de ikke bevæge sig, og muldvarpen har adgang til frisk mad.

Dansk navn: Stor regnorm
Som ikke var så særlig stor :)

Latinsk navn: Lumbricus terrestris 
Klasse: Smådyr
Orden: Opisthorpora
Familie: Europæisk regnorm
Beskrivelse: Stor regnorm er meget almindelig overalt i Danmark. Den opholder sig især, hvor der er god mulfjord, og den graver gange, som kan være flere meter dybe. Der findes mange forskellige arter af orme, men stor regnorm er den bedst kendte. Det er fx stor regnorm, der som regel bruges som madding på fiskekroge.
Stor regnorm er den største af vore orme. Den kan blive op til 30 cm lang. På forkroppen er den brun, mens bagkroppen er mere rødlig. På undersiden er den gullig. På forkroppen har den et bælte, hvor æggene dannes i yngletiden. Man ser nemt ekskrementerne fra stor regnorm i græsplæner, hvor de ligger som små tuer over ormens huller.
Stor regnorm lever især af døde planter, men den spiser også døde dyr, bakterier og svampe.

Dansk navn: Edderkop? 


Billeder af processen jeg havde glemt at ligge ind ;)


Fangede ingen dyr i denne fælde, men fandt edderkoppen og regnormen i bladende omkring hullet. 


Træer, buske og planter i biotopen


Træer,buske og planter i Biotopen

Jeg har været ude ved min biotop af flere omgange og har løbende taget billeder af de forandringer der løbende sker derude. Samtidig har jeg også taget billeder af de træer der vokser i og omkring min biotop.


Bøg





Dansk artsnavn: Bøg 
Latinsk artsnavn: Fagus sylvatica L.
Familiekode: Bøgefamilien (Fagaceae)

Beskrivelse: Det mest dominerende løvtræ i Danmark. Det er nemt genkendeligt ved dets høje lige stammer med grå, jævn bark. Bladene er ovale, helrandede.



Kristorn





Dansk artsnavn: Kristorn
Latinsk artsnavn: Ilex aqulfollum L.
Familiekode: Kristtornfamilien (Aqulfollaceae)

Beskrivelse: Kristtorn er en stedsegrøn busk med læderagtige glinsende blade. De nederste blade er tornede i randen, mens de øvre er helrandede. Blomsterne er hvide og sidder sammen i bladhjørnerne. Frugten er en rød stenfrugt med fire sten.


Vedbend



Kan du få øje på planten? Vedbenden vokser op langs stammen på træet lidt i baggrunden.


Dansk artsnavn: Vedbend
Latinsk artsnavn: Hedera helix L.
Familiekode: Vedbendfamilien (Arallaceae)

Beskrivelse: Stedsegrøn klatreplante med to forskellige slags blade. Bladene på den nederste del af planten er 3-5 - lappede, mens bladene på blomstrende skud er elliptiske og helranede. De elliptiske blade ses kun på de største vedbend. Den klatrer ved hjælp af hæfterødder. Blomstrer om efteråret og får blåsorte bær i forsommeren.


torsdag den 14. marts 2013

Frost


I Mandags var jeg en tur forbi biotoppen og wow et syn!
Selvom vi er i marts måned, så var temperaturen slet ikke særlig forårsagtig. Men det var en dejlig dg, blå himmel, solskin og flotte farver. 


Åen/Bækken var næsten frosset til 


Nogle steder kunne man stå på isen, så tyk var den ;)


Det så godt ud, helt krystal-agtigt.


Istapper!!


Det her billede måtte os lige med - et mos-tæppe haha ;)