torsdag den 4. april 2013

Dyr


Dyr på biotoppen

Det har været koldt i lang tid og jeg har haft svært ved at finde dyr i jorden, men har fundet et fodspor og et par dyr. Jeg vil derfor fortsætte min eftersøgning når vejret arter sig lidt bedre.

I første omgang:


Dansk navn: Rådyr





Latinsk navn: Capreolus capreolus 
Klasse: Pattedyr
Orden: Hovdyr
Familie: Hjorte

Beskrivelse: Rådyr kendes især på deres størrelse. Skulderhøjden bliver sjældent over 75 cm. Om sommeren er rådyrene rødbrune, hannen dog lidt mørkere end hunnen. Rådyrlammet har lyse pletter på siden og på ryggen.

Rådyrene i skoven lever især af urter, bog og agern, som de finder i skovbunden samt af knopper og bark fra træer. I det åbne land lever rådyrene ofte af markafgrøder.

Dansk navn: Egern

Det er ikke til at se det, men et sted oppe i toppen der sprang der et egern rundt. På billedet sidder den på grenen øverst til venstre haha ;) 

Latinsk navn: Sciurus vulgaris 
Klasse: Pattedyr
Orden: Gnavere
Familie: Egern 
Beskrivelse: Egernet er et meget almindeligt dyr i Danmark. Egern er tilpasset livet i træer, hvor de også bygger deres reder. De lever især, hvor der er mange kogler eller nødder, bog og agern.
Egernet er let at kende på sin store, buskede hale og de lange hårtotter på de strittende ører. Hårtotten på ørerne vokser ud i løbet af efteråret og fældes først næste sommer. De fleste egern er røde, men der findes også brune eller næsten sorte egern. Alle egern er hvide på bugen.
Egern lever især af frø fra grankogler samt nødder og frugter som bog og agern. Men de kan også spise insekter, fugleæg, svampe og blomster.

Dansk Navn: Muldvarp


Latinsk navn: Talpa europaea 
Klasse: Pattedyr
Orden: Insektædere 
Familie: Muldvarpe
Beskrivelse: Selv om man sjældent ser en muldvarp på joroverfladen, så viser dens muldvarpeskud tydeligt, hvor den lever. Muldvarpeskuddene opstår, når muldvarpen graver gange under jordoverfladen og skal af med den overskydende jord.
Muldvarpen kendes hurtigt på de korte men brede og skovlformede ben, den lange, runde krop samt den meget spidse snude. Muldvarpens øjne og ører er helt skjulte.
Muldvarpen spiser først og fremmest regnorme, men føden består også af insekter, snegle og andre smådyr. Muldvarpen samler ofte forråd af regnorme i sine gange. Den bider det forreste led af regnormne, så kan de ikke bevæge sig, og muldvarpen har adgang til frisk mad.

Dansk navn: Stor regnorm
Som ikke var så særlig stor :)

Latinsk navn: Lumbricus terrestris 
Klasse: Smådyr
Orden: Opisthorpora
Familie: Europæisk regnorm
Beskrivelse: Stor regnorm er meget almindelig overalt i Danmark. Den opholder sig især, hvor der er god mulfjord, og den graver gange, som kan være flere meter dybe. Der findes mange forskellige arter af orme, men stor regnorm er den bedst kendte. Det er fx stor regnorm, der som regel bruges som madding på fiskekroge.
Stor regnorm er den største af vore orme. Den kan blive op til 30 cm lang. På forkroppen er den brun, mens bagkroppen er mere rødlig. På undersiden er den gullig. På forkroppen har den et bælte, hvor æggene dannes i yngletiden. Man ser nemt ekskrementerne fra stor regnorm i græsplæner, hvor de ligger som små tuer over ormens huller.
Stor regnorm lever især af døde planter, men den spiser også døde dyr, bakterier og svampe.

Dansk navn: Edderkop? 


Billeder af processen jeg havde glemt at ligge ind ;)


Fangede ingen dyr i denne fælde, men fandt edderkoppen og regnormen i bladende omkring hullet. 


2 kommentarer:

  1. Hejsa

    Spændende indlæg :-) Det er OK ikke at artbestemme edderkoppen - læg i stedet mærke til den adfærd. Laver den edderkoppespind?

    Vh Ida

    SvarSlet
  2. Super indlæg, Anders! Jeg regner med, jeg skal ud og lede på biotopen senere idag. Har været rigtig svært at finde tegn på dyr sådan som min biotop er. Men mon ikke det er nemmere nu hvor vejret er bedre, og det hele pibler frem. :-)

    SvarSlet