På mine mange turer ud for at besøge min biotop, har jeg flere gange oplevet at der har været enormt mange fugle.
Jeg gik derfor et smut forbi en info-stand i udkanten af skoven, hvor miljøministeriet har udgivet en brochurer om skovene omkring Aabenraa.
Her er hvad der stod om dyr og fugle:
Aabenraa skovene huser et stort og varieret dyre- og fugleliv med ca. 80 forskellige fuglearter, bl.a. flere rugende rovfugle. Ravnen er en af skovens mest karakteristiske fugle.
Og det er netop denne jeg har lagt mærke til. De samledes i kæmpe kolonier og sidste aften oplevede jeg det igen. Først var himlen rød, men pludselig også helt plettet.
Her sidder Ravnene pænt i træerne...
Pludselig lættede de allesammen
(Undskyld den knap så gode kvalitet - måtte skynde mig haha :) )...
Ravn (Corvus corax)
Beskrivelse
Ravnen er Danmarks største kragefugl, på størrelse med musvågen. Den kan forveksles med de andre sorte kragefugle, men kendes på sin størrelse, det meget kraftige næb og den kileformede hale. Stemmen er karakteristisk, et meget dybt, groft og vidtlydende rårk. Ravnen spiller en central rolle i den nordiske mytologi som Odins to spejdere Hugin og Munin. Før Dannebrog udgjordes danernes fane af Ravnebanneret, der viser en ravn på en rød baggrund.Levested:
Ravnen yngler i det meste af Europa, bortset fra dele af Vest- og Mellemeuropa. Herfra strækker udbredelsen sig østover gennem Asien til Stillehavet. I Afrika findes ravnen kun i de nordligste dele. Herudover findes den på Grønland samt i store dele af Nordamerika. I Danmark er arten mest talrig i det sydlige og østlige Jylland og på Fyn, men den har spredt sig over det meste af landet.
Ændringer i yngleudbredelsen opgjort ud fra DOFs landsdækkende kortlægninger i 1971-74 og 1993-96.
Ravnens valg af ynglested er meget alsidigt. I Danmark yngler den mest i gamle løvtræer, undtagelsesvis i nåletræer. Den store rede placeres i en grenkløft højt i træernes kroner. Ravneparret holder sammen flere år i træk, hvor de bygger flere reder inden for territoriet, og parret veksler mellem disse fra år til år. Æglægning foregår i marts-april, og det er hunnen, der alene udruger ungerne. De gamle ravne er udprægede standfugle, der forbliver i territoriet året rundt, mens ungfuglene kan strejfe noget omkring. Ravnene overnatter, som vore øvrige kragefugle, kollektivt på udvalgte overnatningspladser.
Føde:
Ravnen er nærmest altædende, men den foretrækker dyrisk føde. Den ernærer sig primært af ådsler, syge eller svækkede dyr og fugle samt æg og unger. Tager desuden mange forskellige hvirvelløse dyr og også affald, f.eks. fra lossepladser. Planteføde indtages i mindre omfang. Ravnen søger hovedsagelig føde i det åbne land.
Dansk Ornitologisk Forening
